??????Viden om bebyggelse og befolkningsudvikling i de aeldste tider bygger pa meget usikre kilder og skon.I folge samtidige arabiske beretninger var Hedeby en ussel, lille flaekke, men efter nordisk malestok var den en verdensstad.Hedeby i bunden af Slien lidt syd for det moderne Slesvig havde forbindelse med handelspladser langs Ostersoens bredder og de russiske floder, hvorfra der bl.a. kom pelsvaerk og slaver.Selv om mere skeptiske historikere peger pa, at nogle af vikingetidsnavnene blot kan vaere nye navne pa gamle landsbyer, er der dog enighed om, at befolkningstallet var stigende.En saerlig videnskab, stednavneforskningen, har udviklet den teori, at landsbyer, hvis navne ender pa -ing(e), -lev, -lose (-else) og -sted, er Danmarks aeldste og stammer fra jernalderen.En by i modsaetning til en landsby karakteriseres ved et forholdsvis taet bebygget omrade, hvis beboere fortrinsvis beskaeftigede sig med handel og handvaerk, og som havde sine egne retsregler.Det mest imponerende ved stedet var den 10 meter hoje vold, der midt i 900-tallet blev bygget rundt om byen til forsvar.I vikingetiden blev det moderne at give byerne navne, der ender pa -by, -tofte, -bol(le) og -torp (siden ofte aendret til -rup, -strup og -drup).Kvinden tog sig af husholdning og borneopdragelse, og hun synes i et vist omfang at have kunnet arve og eje jord.Derfor stillede den sig som regel under kongens beskyttelse, og til gengaeld blev kongen betalt med diverse afgifter og skatter.Der har kun vaeret nogle fa tusinde fastboende indbyggere, men pa saerlige markedsdage i sommerhalvaret er massevis af fremmede handvaerkere og handlende strommet til for kortere tid.Da disse navne er meget almindelige i Danmark, tyder det pa nyopdyrkning og oprettelse af mange nye landsbyer.Byen, hvor fremmede kom og gik, og hvor kostbare varer blev omsat, havde et saerligt behov for sikkerhed.Landbrugets ogede produktivitet gav stodet til oprettelsen af byer.