لخّصلي

Den frostklare luft får vinden til at stå stille
Solen kigger frem, som om at den har noget at fortælle
Som om den lige vil send' os en besked
Har vi mon glemt, at vi' en lille del af en stor helhed?
Nogle siger, at vi rør ved elementerne
Ødelægger vores hjem - ka' vi overhovedet forhindre det?
Naturen er under pres, kloden har det varmt
Ironisk nok er det os selv, der går hen og bliver ramt
Se, data mangler vi ikk'
Men ka' vi se ud over egen næsetip?
Eller bli'r det først, når sidste fisk er fanget, sidste mark er høstet
Når sidste skov er fjernet, sidste sø forgiftet?
Bli'r det virkelig først der i allersidste ende
Det går op for os mennesker, at vi ikk' ka' spis' penge
(Nah) Jeg ka' ikk' la' det ske
Så vidt jeg ved, er der stadig ikk' nogen planet B
I stedet for at fælde ku' vi plant' et træ
I stedet for kun at ta' af, ku' man gi' tilbage
Hvordan forklarer vi fremtidige generationer
Der var travlt med at diskutere bagateller1 og tælle millioner
Og hvordan får man alle med, der' stadig mennesker derude
Der aldrig har haft adgang til rent vand og mad
Hey, jeg ved det ikk', men ting ta'r tid
Og hvis det hele ikk' bare ska' slutte, må vi start' et sted
Aldrig stop festen, temaet ska' bare ændres
Vi ku' gå forrest, bli' ved med at bevæg' os
Noget spirrer, et frø bli'r til flere
Der' noget, der gror her, noget vibrerer
Og jeg tror, det' håb, der ska' inspirere
1 Ubetydelighed- små ting der ikke betyder noget
Jeg ved ikk' helt, hvor jeg starter
Men jeg tror på os og på mañana2
Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys
Så tag min hånd, la' mig vis', jeg har dig
Svaret vil vi søg' og find' i vores hjerter
Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys
Ja, jeg var selv en del af nullernes opsving, velstand og bling-bling
Fan af de finer' ting
Men vi kaldes "skab en forandring", selvom vejen er lang
Vi ku' kig' indad, vi ku' find' vejen sammen
Det' ud af tab og fortvivlelse
At den bedste kunst bliver skabt, de største tænker' bliver født
Idéerne de følger trop
Og dråber af lys fylder natten op
Ku' man forestille sig, at dyrene var følende væsener
Der fortjent' bedre skæbner
At vindens vislen i træerne ga' os ro, når der var kaos
Og skovene var som lunger, der trak vejret med os
At havet var et spejl, vi så os selv i
Og bølgebrusets hvide perler, en skat uden lige
Noget blomstrer, der' noget i gærde
Vi åbner vores øjne, flere og flere
Og jeg tror, det' håb, der ska' inspirere
Jeg ved ikk' helt, hvor jeg starter
Men jeg tror på os og på mañana
Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys
Så tag min hånd, la' mig vis', jeg har dig (Tag min hånd)
Svaret vil vi søg' og find' i vores hjerter
Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys
2 Morgendagen/fremtiden
Jeg ka' se dråber af lys
(Ja-ja) Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys
(Åh-ja-ja, fuego3) Ja, ja, ja-ja
Jeg ka' se dråber af lys nu